Hvor meget må jeg trække med kørekort B?

oprettet d. under Love og regler

Reglerne for kørekort, når du vil trække en trailer eller campingvogn, kan virke uoverskuelige. Kombinationen af nye og gamle regler, samt hvilken kategori dit kørekort er i, har betydning for, hvor tung en trailer eller campingvogn, du må spænde på jydekrogen.

 

Kørekort kategori B

Et bil kørekort i Danmark, er som minimum kategori B - Derfor er det også det kørekort som de fleste danskere er i besiddelse af. Med et kategori B kørekort, har du ret til at køre en bil med en totalvægt på højst 3500 kg. Det giver desuden altid ret til at køre med en trailer eller campingvogn, med en totalvægt på op til 750 kg - Dog aldrig mere end bilen er godkendt til at kunne trække. Du må altså godt køre i en bil med en tilladt totalvægt på 3500 kg, og en trailer med en tilladt totalvægt på 750 kg - hvilket altså giver en samlet totalvægt på 4250 kg.

 

Er anhængerens totalvægt over 750 kg, må bilens tilladte totalvægt (Fremgår af bilens registreringsattest), sammenlagt med trailerens totalvægt (Fremgår af registreringsattesten, samt vægttavlerne) ikke overstige 3500 kg.

 

Ingen regler uden undtagelser dog! Har du erhvervet dit kørekort FØR 1. maj 2009, må du bruge den totalvægt som bilen er godkendt til. Den samlede totalvægt, må dog ikke overstige 3500 kg. 

 

Eksempler
Bilens tilladte totalvægt Anhængerens tilladte totalvægt Samlet totalvægt Tilladt hvis kørekort før 1. maj 2009 Tilladt hvis kørekort efter 1. maj 2009
2000 kg 1600 kg 3600 kg Ja, hvis det samlede vogntog ikke lastes over 3500 kg Nej
2000 kg 1500 kg 3500 kg Ja Ja
1300 kg 1200 kg 2500 kg Ja Ja

 

Foruden at ovenstående skal være overholdt, er det naturligvis vigtigt at alle andre regler overholdes, herunder at dit gods er grundigt fastsurret, f.eks. med surringsbånd, samt at traileren har let læselige, intakte vægttavler.

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar